Stress

Stress

Hvad er stress?

Stress opstår, når krav om, hvad man forventes at gøre, overstiger ens egen evne. Kroppen gør sig klar til at kæmpe og flygte, og vi kalder dette beredskab for stress. Hjernen (Hippocampus), lukker ned for sin evne til at planlægge og tænke, og Amygdala, en mere primitiv hjernefunktion, træder i funktion.

 

Vi får en højere adrenalin produktion, en øget hormonproduktion, og vores blodtryk forhøjes.

 

Der løber blod til de store muskler, så de fungerer bedre, dvs. ben, lår, og overarm – de muskler vi skal bruge til at kæmpe eller flygte med. Og der lukkes ned for de små muskler, f.eks. fingerbevægelserne.

 

Kroppen lukker samtidig ned for vores appetit og fordøjelsen, fordi det ikke er smart at være sulten, når vi skal kæmpe eller flygte. Også søvnen bliver forstyrret, fordi det ikke er smart at sove, når vi skal kæmpe eller flygte.

Stress er således kroppens alarmtilstand.  Stress er ikke en sygdom.

Årsager til stress

Ofte handler stress både om arbejdslivet og privatlivet. Stress på arbejdet kan gøre det vanskeligt at håndtere udfordringer i privatlivet, og stress i privatlivet kan gøre det sværere at klare sine opgaver på arbejdet.

 

Stress på arbejdspladsen: Når arbejdet er uhensigtsmæssig tilrettelagt, kan det give risiko for stress. Der kan f.eks. være for høje eller modsatrettede krav, for svære opgaver, mange afbrydelser og hyppige deadlines.  Hvis der fx samtidigt er uklare mål, manglende anerkendelse og en usikker jobsituation, kan der opstå stress.

 

Det grænseløse arbejde er i dag blevet hverdag for mange: At man føler man skal stå til rådighed ved telefon og mail døgnet rundt. På arbejdet kan man sagtens have travlt og have det sjovt. Men når man har travlt, og det ikke længere føles sjovt, men i stedet hårdt og uoverskueligt, er man i risiko for stress.

Familierelateret stress

Familien kan blive presset af f.eks. en skæv arbejds-familiebalance, så der ikke er den nødvendige tid til at passe og være sammen med børnene, som man ønsker sig, eller så man ikke har tid til sin partner og den nødvendige husholdning. Familien kan også blive presset af urealistiske planer med hensyn til f.eks. sociale aktiviteter, rengøringstandarder, urealistisk høje krav til nærvær ved børnene eller i parforholdet.

Somme tider kan de høje krav, man som person oplever, komme fra personens egne høje krav til sig selv, hvor man fx gerne vil gøre alt 100 % rigtigt eller 100 % effektivt. Det kan ingen mennesker imidlertid holde til, og stress opstår, når kroppens grænse er nået i forhold til de forestillinger og drømme man havde om, hvad man gerne ville kunne.

Symptomer på stress

Alarmtilstanden i kroppen, der gør os klar til at kæmpe eller flygte, viser sig i kroppen som fysiske, adfærdsmæssige og psykiske stresssymptomer. Der har ikke vist sig forskelle på stresssymptomer hos kvinder og stresssymptomer hos mænd.

 

Symptomer kan både være fysiske og psykiske, og stress kan ses på en persons adfærd. Typisk er man anspændt og har svært ved at slappe af og svært ved at sove. Problemer synes uoverstigelige og man kan ikke finde ud af, hvad man skal gøre ved dem. Man kan være ukoncentreret, træt og glemsom, og blive irritabel eller have let til tårer.

De typiske symptomer på stress er:

Fysiske stresssymptomer

  • Muskelspændinger
  • Hoved- og mavepine
  • Søvnproblemer, udmattelse og træthed
  • Svimmelhed og besvimelse
  • Hjertebanken
  • Forkølelser, der ikke vil gå over
  • Manglende appetit og manglende lyst til sex

Adfærd som stresssymptom

  • Overdreven brug af alkohol, kaffe, cigaretter eller piller
  • Man isolerer sig, deltager ikke i pauser og sociale arrangementer
  • Nervøse vaner, tics, ryster på hænderne
  • Laver fejl, er forvirret og har nedsat præstation
  • Falder over ting, taber ting, støder ind i ting
  • Springer maden over
  • Man forsømmer sig selv, sit tøj, sin hygiejne

Psykiske stresssymptomer

  • Kan ikke koncentrere sig om en ting ad gangen
  • Kan ikke finde ud af, hvad der skal prioriteres først
  • Glemmer ting og aftaler, tjekker om man har låst dør mm
  • Kan ikke slappe af, når man har fri og har svært ved at sove
  • Mangler humoristisk sans, bliver vred og irriteret
  • Føler sig hjælpeløs og græder let
  • Bliver angst, deprimeret, modløs og mangler motivation

Langtidsvirkninger af stress

Hvis vi ikke får fjernet årsagerne til stress- de høje krav- er der risiko for, at vi har stress over længere tid. Vores forhøjede alarmberedskab kan over længere tid lave alvorlig skade på vores indre organer, herunder på vores hjerne. Langvarige symptomer på stress øger dermed risikoen for alvorlige sygdomme:

Risiko for fysiske sygdomme

  • Hjerte- og kredsløbsproblemer

  • Kronisk træthed, nedsat immunforsvar

  • Mavesår

  • Sukkersyge

  • Migræne og muskelspændinger

  • Hjerneblødning eller problemer med at læse, huske og at koncentrere sig

Risiko for psykiske sygdomme

  • Kronisk depression
  • Angst, nervøsitet

  • Vredesudbrud

  • Let til tårer

  • Akut psykose

Vigtigt med behandling af stress

Da langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for ens psykiske og fysiske helbred, er det vigtigt, at man tager sig selv alvorligt og søger støtte og behandling. Jo tidligere man går i gang med at behandle stress, jo bedre. På arbejdspladsen er det nødvendigt, at man interesserer sig for sine medarbejdere og lægger mærke til, om de er i risiko for stress.

 

Jeg tilbyder hjælp til arbejdspladser, der gerne vil arbejde med forebyggelse og håndtering af stress, og jeg tilbyder individuel behandling af stress eller deltagelse i en stressgruppe.

Den individuelle behandling

I min individuelle behandling af stress, der består af samtaleterapi, drejer det sig først om at afhjælpe den akutte stress, så du får hvilet din krop og din hjerne. Når man er fuldstændig udkørt, kan man ikke finde nye veje. Når du har fået mere ro på og har fået mere overskud, kan behandlingen have fokus på, at finde årsagerne til, at stressen er opstået og på at du kan lære værktøjer og teknikker til at mindske eller fjerne de oprindelige årsager til stress.

 

Ligger årsagerne i arbejdets tilrettelæggelse er det vigtigt at finde løsninger i samarbejde med arbejdspladsen. Ligger årsagerne i familien skal der indgås nye aftaler med medlemmerne af familien. Ofte handler det også om at lære sig selv og sine behov at kende, hvor en del af behandlingen fx kan handle om at lære at styre sit eget tankemylder. Typisk kan det handle om at lære sine egne grænser at kende og at kunne sige fra, og det kan handle om, at skaffe sig den nødvendige støtte fra venner, partnere og kolleger. 

 

Før vi slutter behandlingen, vil du også få hjælp til at forstå, hvordan du kan undgå tilbagefald, ellers kan du være i risiko for at få stress igen.

Sygemelding?

Bør man melde sig syg, når man behandles for stress? Det kommer an på, hvor belastet man er af stress. En hel eller delvis sygemelding kan være godt i forbindelse med alvorlig stress.

 

Når man er sygemeldt er det vigtigt, at man undervejs får hjælp til at mindske eller fjerne årsagerne til stress, ellers risikerer man at vende tilbage til nøjagtigt de samme problemer efter sygemeldingen. Det er også vigtigt med opfølgning på, hvordan det går, efter at man er vendt tilbage til arbejdet. Opfølgningen kan gerne ske med en leder.

 

Hvis det er på arbejdet, stressen er opstået, er det vigtigt, at finde ud af, om arbejdet kan tilrettelægges på en anden måde, f.eks. reducere opgavemængden. Efter en langvarig sygemelding er det vigtigt, at man starter op med færre timer, som langsomt øges uge for uge, for at have tid til at bruge det man har lært om at håndtere og forebygge stress.

Hjælp til arbejdspladser

Jeg tilbyder rådgivning til ledere og tillidsvalgte om hvordan man forebygger og håndterer stress på arbejdspladsen ved hjælp af tilrettelæggelsen af arbejdet og opbygning af en robust arbejdskultur. Herunder tilbyder jeg blandt andet kurser for alle ansatte med henblik på, hvordan man som kolleger kan spotte og hjælpe med at forebygge stress.

Se mere om hjælp til arbejdspladser her …

Hvor længe varer stresssymptomer?

Hvor længe stresssymptomer varer afhænger af, hvor stor belastning man har været ude for og i hvor lang tid. Den tid, man har været udsat for høj belastning svarer cirka til den tid, det tager at blive frisk igen. Man har dog kun mulighed for at komme af med stress, hvis årsagerne til stressen mindskes eller fjernes.

Hvordan får jeg hjælp til at blive stressfri? 

Opsøg din egen læge, hvis du har brug for en sygemelding, kontakt mig for en første samtale, hvor vi finder ud af, hvad du har brug for, og tilrettelægger din behandling.

Er stress en sygdom?

Nej, stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens alarmtilstand for, at der er noget vi ikke magter at klare.  Når årsagen til stress mindskes eller fjernes, vil alarmtilstanden forsvinde, og vi kan få det godt igen.

Hvordan behandles stress?

 

Først afhjælpes den akutte stress med afspænding og hvile.  Når du har fået mere overskud, er der fokus på, at finde årsagerne til, at stressen er opstået og på at lære sine egne grænser og behov at kende. Dernæst handler det om at lære nye teknikker til at mindske eller fjerne de oprindelige årsager til stress. Før vi slutter vil du også få hjælp til at forstå, hvad du kan gøre for at undgå tilbagefald.