Hvad er en krise?

Når man kommer ud for en hændelse, som man ikke har prøvet før, og hvor man ikke kan bruge sine tidligere indlærte erfaringer til at takle hændelsen, kan man få forvirrende følelsesmæssige reaktioner, der betegnes en krise. De følelsesmæssige reaktioner kan akut føles voldsomme, men er i virkeligheden midlertidige og vil gå over, efterhånden som man har udviklet nye færdigheder til at klare den situation, man er kommet ud for.

Årsager til kriser

Man skelner mellem traumatiske kriser og udviklingskriser:

En traumatisk krise kommer typisk efter en pludselig uventet hændelse, hvori der indgår et tab: Det kan f.eks. være et dødsfald i nærmeste familie, en trafik- eller arbejdsulykke, at få besked om at man har en alvorlig sygdom, eller en pludselig fyring fra arbejdet.

En udviklingskrise kan opstå i forbindelse med overgange i livet, som f.eks. at flytte hjemmefra, at blive gift, få et barn, omstruktureringer på arbejdet, blive skilt, flytte til en anden by eller et andet land, at blive ældre, at blive pensioneret.

Kriser på arbejdspladsen

Kriser på arbejdspladsen kan opstå ved alvorlige hændelser, som f.eks. arbejdsulykker, trafikulykker, vold eller trusler mod medarbejdere. Efter pludselige fyringsrunder kan der også opleves krisereaktioner fra medarbejderne.

Symptomer på krise

Den traumatiske krise gennemløber typisk fire faser med hver sine symptomer:
1. Chokfasen, 2. Reaktionsfasen, 3. Bearbejdningsfasen og 4. Nyorienteringsfasen. Udviklingskrisen gennemløber samme forløb, dog som regel uden chokfasen.

1. Chokfasen: Chokfasen er typisk i den traumatiske krise, hvor hændelsen kommer pludseligt, og hvor der indgår tab: Chokfasen varer typisk få timer- op til et antal dage. Den hændelse, man er komme ud for er så voldsom, så man ubevidst forsøger at holde virkeligheden på afstand: Nogle skriger, andre føler sig lammet – det kan føles, som om det, der sker, ikke er virkeligt, som om man spiller med i en film.
2. Reaktionsfasen: Nu begynder man at forstå, at hændelsen er sket, og man begynder at reagere på hændelsen – typisk kan der være et virvar af modstridende følelser – vrede, sorg blandet med lettelse, oftest i en forvirrende blanding. Følelser kan dukke op, når man ser film, eller når nogle spørger til, hvordan man har det. Nogle tror, de er ved at blive sindssyge, men det er de ikke, følelserne er midlertidige. Tankerne kører rundt i hovedet, og man kan derfor have svært ved at koncentrere sig om daglige gøremål som f.eks. at lave mad og købe ind. Mange har skyldfølelser og selvbebrejdelser og spørger igen og igen, hvorfor netop dette skulle ske for dem.
3. Bearbejdningsfasen: Man begynder at acceptere og forstå, hvad man har været ude for, og hvilke konsekvenser det har for ens videre liv. Man forsøger at se sammenhænge og mønstre i det, man har været ude for og forsøger at se på, hvad man har lært. Man kan nu mere roligt tale med andre om det, der er sket, uden at have følelsesmæssige reaktioner.
4. Nyorienteringsfasen: Nu har man fuldt ud forstået, hvad man har været ude for, og hvad man eventuelt har mistet. Man begynder at orientere sig mod at indlære nye færdigheder og udvikler nye værdier, og man orienterer sig mere udad henimod at skaffe sig nye venner eller aktiviteter, som helt eller i nogen grad kan kompensere for det, man har mistet. Man kan nu glæde sig igen og tillade sig selv at være glad.

Hvor længe varer en krise

Reaktionsfasen varer typisk højst 4-6 måneder. De store følelsesmæssige reaktioner går som regel over, når man har udviklet nye færdigheder til at klare den situation, man er kommet ud for, typisk fra seks måneder- 1 år. Man kan måske godt stadig have savn, men man lever med og accepterer det, man har mistet uden at have store følelsesudsving. Posttraumatisk stress (PTSD) er diagnosebetegnelsen for de personer, der sidder fast i krisen og ikke har fået bearbejdet de hændelser de har været ude for. En ubearbejdet krise kan vare i mange år.

Behandling af kriser

Behandlingen af en person i krise afhænger af, hvilken fase personen gennemlever. Jeg tilbyder hjælp i alle faser:

I den akutte chokfase, tilbyder jeg akut krisehjælp. Personen har brug for omsorg og fysisk kontakt, et tæppe om sig og en varm kop fx te, kaffe eller kakao, og en person, der lytter til dem. Der er også brug for hjælp til at blive fulgt hjem til sig selv.

En faggruppe i akut krise har brug for debriefing, inden de går hjem fra arbejdet – hvor man siddende i rundkreds i fællesskab gennemgår den traumatiske hændelse og tanker, følelser og egne handlinger i forbindelse med hændelsen.

I reaktionsfasen handler det først og fremmest om at lytte, uden at kritisere, vurdere eller komme med gode råd. Den kriseramte person kan have brug for at fortælle om det samme igen og igen.

I bearbejdningsfasen handler det om, at hjælpe den kriseramte til at rumme og forstå, hvad der er sket og til at acceptere og at leve med det, der er hændt.

I nyorienteringfasen skal personen hjælpes til at orientere sig mod nye mennesker og aktiviteter, der helt eller delvis kan erstatte det tabte.

Hvordan behandler man kriser?

Behandlingen af kriser, afhænger af hvilken fase, personen i øjeblikket gennemlever. Behandlingen går fra omsorg over lytning, til at hjælpe med at forstå, hvad der er sket og over til at hjælpe med at prøve nye ting af.