Det er helt almindeligt for alle mennesker at opleve, at humøret kan skifte hen over dagen og ugen. Depression betegner en tilstand af nedtrykthed, hvor også energien og lysten er nedsat uafbrudt i mindst to uger.
Depression kan blive udløst af forskellige belastninger, som man føler sig rystet af, og som virker for uoverkommelige at klare. Det kan f.eks. være hændelser, der medfører alvorlige tab i livet: F.eks. økonomiske tab, fyring, skilsmisser, sygdom eller fængsling. Depressionen kan også hænge sammen med en utryg fremtid, som synes vanskelig at klare, som f.eks. den unge, der skal flytte hjemmefra og klare sig selv i samfundet og bliver tynget af risikoen for ikke at blive en succes. Tendensen til at blive deprimeret kan være arvelig, og den kan blive større i voksenalderen, når der har været tab og belastninger i barndommen, som har været vanskelige at overkomme, og når man som barn ikke er blevet støttet tilstrækkeligt til at gennemleve disse hændelser.
Man har fundet sammenhænge mellem belastninger i det psykiske arbejdsmiljø og depression, f.eks. er der risiko for depression ved længerevarende stress, ved mobning og seksuel chikane og ved fyringer.
De fleste har nogle eller alle af følgende symptomer:
Depressioner kan have forskellige grader af alvorlighed: Ved de lette depressioner kan man lige netop klare hverdagens krav og måske også passe sit arbejde. Ved de moderate depressioner bliver man nødt til at sygemelde sig, fordi også dagligdagens praktiske gøremål virker meningsløse og uoverkommelige. Ved de mest alvorlige depressioner kan man blive fuldstændig handlingslammet, samtidig med at man føler sig urolig, rastløs og angst. Man kan da mistolke sine omgivelser og tro, at man selv er skyld i samfundsmæssige problemer som f.eks. klimaforandringer, sult i verden, krig o.l. I de tilfælde er der høj risiko for selvmord.
I ganske få tilfælde er depressionen en del af såkaldt bipolar affektiv lidelse, hvor depressionsperioder afløses af maniske perioder med overgearet positivt humør og stor handletrang uden tanke for konsekvenserne.
Der kan være store forskelle på, hvor lang tid depressionen varer. Hvis man ikke bliver behandlet for depressionen, kan den ofte vare op til flere måneder til et halvt år. For enkelte varer depressionen op til et år, og for nogle kan depressioner gentage sig efter måneder eller år, op til flere gange i livet. For ganske få kan depressionen blive kronisk.
Hos lægen kan man blive undersøgt for depression gennem samtale og test. Depressionens grad af alvor vurderes, typisk i forhold til let depression, moderat depression og svær depression, og lægen må udelukke fysisk sygdom.
Ved let og moderat depression kan jeg tilbyde samtaleterapi, der kan skabe gode resultater. I behandlingen er der først og fremmest fokus på at lære ”at afkoble sig” fra sine negative tanker – med udgangspunkt i metakognitiv terapi. De negative tanker er med til at trække humøret og energiniveauet ned. Når man begynder at opdage og forstå sine tankemønstre, og hvordan de er opstået, og erfare at man kan skifte fokus væk fra sine tanker, opstår der nye muligheder for handling. Og når først man er begyndt at handle ved at flytte sig – først ud af sengen, så op af sofaen og ud af huset, måske videre ud at løbe eller i træningscentret, eller ud i sociale sammenhænge, er der mulighed for at få det bedre og bedre med sig selv og komme helt ud af depressionen.
Ved svær og alvorlig depression kan det være nødvendigt at supplere med antidepressiv medicin for at undgå de helt dybe dyk, og så man bedre kan tage imod samtaleterapien. For ganske få er depressionen så alvorlig med aktive selvmordstanker, eller hvis det er tale om bipolar affektiv lidelse, at det er nødvendig at blive indlagt og behandlet på psykiatrisk afdeling.
Jeg tilbyder kognitiv og metakognitiv samtaleterapi, som har fokus på at opnå bedring gennem reduktion af negative tanker og afprøvning af nye handlinger, som har en rigtig god effekt på depression.