Hvad er angst?

Angst er en følelse, der advarer os mod farer. Det er helt almindeligt at være bange og nervøs. Angsten er nødvendig, for at vi kan passe på os selv og hinanden.  Generel angst er meget hyppig. Nogle er bange og bekymrede hele tiden og i en grad, så det forstyrrer deres daglige gøremål og dermed ødelægger deres liv.  I de tilfælde taler vi om en alvorlig angst.

Årsager til angst

Det er naturligt for mennesker, at være bange for nye og ukendte ting. Børn er generelt oftere bange end voksne, fordi de gennem opvæksten oplever mange nye og ukendte ting, som de ikke forstår. Nogle gange oplever børn pludseligt og uventet alvorligere hændelser, som de ikke forstår, som f.eks. at de voksne skændes meget, vold mellem forældrene, eller sygdomme, ulykker og dødsfald i familien. Vi kalder disse hændelser for traumer. Tidlige traumer giver risiko for angst. Hvis barnet ikke har nogen at tale med, og som lytter til deres følelser i forhold til deres traumer, kan deres minde om hændelserne blive siddende i kroppen og dukke op som en slags angstrefleks senere i livet, når personen oplever lignende hændelser som f.eks. skænderier, vold, sygdomme eller dødsfald.

Også voksne kan opleve traumer f.eks. i form af ulykker, sygdomme og dødsfald, som på lignende måde kan genere angst og bekymring for, at disse traumer kan opstå igen.

Angst dukker ofte op, når mennesker oplever ikke at have kontrol over en situation eller måske i det hele taget oplever manglende indflydelse. Det er generelt skræmmende for et menneske ikke at opleve kontrol og indflydelse i sit liv.  Derfor er risikoen for at få en angstlidelse højere, når du er stresset, når du bor alene, er fraskilt, eller er arbejdsløs.

Angst på jobbet

Stress på jobbet kan genere angst – idet man oplever ikke at have kontrol over sine opgaver, eller mangler indflydelse på at ændre på sin jobsituation.

Der er også angst tæt knyttet til mobning. I en mobbende kultur er alle bange for at blive skubbet ud af fællesskabet, og de der bliver mobbet er særligt angste.

Ved nyansættelser og omstruktureringer er der særlige risici: Som nyansat oplever du mange nye og ukendte ting, som du skal sætte dig ind i, og har måske lav indflydelse på, hvilken information, du får. Ved omstruktureringer på arbejdspladsen, oplever medarbejderne tab, og der opstår nye krav, som kan gøre medarbejderne utrygge og angste for, om de kan følge med i og klare alt det nye.

Ved utryghed i ansættelsen, f.eks. ved store eller gentagne fyringsrunder, er der meget angst blandt medarbejderne, da de ikke ved, om de får lov at blive i arbejdet eller bliver fyret.

Symptomer på angst

Typiske symptomer på angst er:

• Hjertebanken og åndenød 
• Snurren i fingrene 
• Trykken for brystet og uro i maven 
• Hovedpine og ondt i maven
• Rysten i kroppen
• Kvalme og svimmelhed
• Ubehag, der kan stige til stærk panik

Hvad er et angstanfald?

Et angstanfald er en tilstand, hvor man får et pludseligt anfald af voldsom og intens frygt. Symptomerne ved et angstanfald er de samme som dem, man føler i en skræmmende reel situation, hvor man bliver meget bange, typisk hjertebanken, åndenød og svimmelhed.

Symptomer på angstanfald

Et angstanfald, også kaldet panikangst, er en tilstand, hvor man får anfald af voldsom og intens frygt. Symptomerne ved et angstanfald er de samme som dem, man føler i en skræmmende reel situation, hvor man bliver meget bange. 

Et angstanfald er karakteriseret ved nedenstående symptomer. Normalt vil man have flere symptomer på én gang under et angstanfald. Men symptomerne kan også skifte:

• Angstanfaldet kommer pludseligt – som et lyn fra en klar himmel
• Man får fysiske symptomer, der kan minde om et hjerteanfald eller astma. Det føles som hjertebanken, man kan ikke få vejret, bliver svimmel, ryster og sveder
• Hos nogle mennesker viser anfaldet sig ved en dyb og voldsom vejrtrækning, også kaldet hyperventilation.
• Der kan også opstå en følelse af ”uvirkelighed”, som er meget ubehagelig. Dette kan gøre, at man frygter at blive sindssyg, eller at man er ved at dø.

Angstanfald udvikler sig meget hurtigt – det kommer pludseligt, og symptomerne er næsten med det samme på sit højeste. Ofte varer anfaldet kun få minutter, men kan ofte føles meget længere. Angstanfald gentager sig ofte. De kan føles, som om de kommer ”helt ud af det blå”, eller i situationer hvor man i forvejen føler sig nervøs. Ofte kan angstanfaldene knytte sig til bestemte situationer, fx at køre i tog eller bus, eller til situationer med mange eller fremmede mennesker.

Mennesker med angstanfald havner ofte akut på sygehuset: De fysiske symptomer på angst, kan fejlagtigt udlægges som hjerteanfald, astmaanfald eller en anden alvorlig sygdom. Hvis disse personer ikke får stillet diagnosen angst og får hjælp til at få deres angstanfald behandlet, kan de dukke op igen og igen med somatiske klager hos lægevagten eller akut på skadestuen.

Hvor alvorlig er angst?

Hvis man er bange og bekymret hele tiden og i en grad, så det forstyrrer daglige gøremål og dermed ødelægger ens liv, vil vi tale om alvorlig og behandlingskrævende angst.

Angsten for angsten

Når man har oplevet angst i en bestemt situation, f.eks. i et tog, kan det betyde, at man begynder at frygte situationer, der ligner – fx at køre i alle tog, eller i det hele taget at køre, hvad enten det er tog, bus eller bil. Angsten for at opleve angst igen, dvs. angsten for angsten, kan betyde, at man begynder at undgå at komme disse steder.

Bekymringer

Nogle bliver meget optaget af bekymringer og kan forestille sig en masse, der kan ske, selv om der ikke synes nogen umiddelbar fare på færde. De er bekymrede og tror måske, at der vil ske noget frygteligt med dem selv eller med nogen i deres familie. Selv om der ikke er nogen rationel grund til at være bange eller bekymret, kan det føles meget virkeligt for den, der lider af angst. Og det kan føles som bekymringerne er svære at slippe igen. Det føles, som man ikke bare kan slukke for tankerne, glemme angsten eller ”tage sig sammen”.

Behandling af angst

Man kan gennem min psykologiske angstbehandling lære, hvordan man kan håndtere sin angst i hverdagen, dvs. hvordan man kan dæmpe og forebygge den. Hovedparten bliver fri af deres angst uden supplement fra angstmedicin. 

I min behandling af angst er der typisk fokus på fem trin:

1. At lære teknikker til at berolige sig selv under et angstanfald,
2. Angst er ofte knyttet til bestemte tanker. Det udforskes derfor, hvor realistiske ens forestillinger er, hvilket ofte kan være med til at dæmpe angsten.
3. At udforske hvorfor angsten er dukket op i ens liv. Der er altid en grund til, at angsten dukker op i ens liv. Sammen udforskes, hvilke opvækst- og livsvilkår der kan være med til at forklare, hvorfor angsten er der. Når man bedre forstår sin angst – kan man bedre slippe den.
4. At lære at skifte fokus væk fra angst og bekymring. Somme tider kan bekymringstanker genere angst. Man kan lære at lade sine tanker være og skifte fokus over på andre ting i nuet, som man ser på, lytter til eller på noget som man gør med sine hænder.
5. At gradvist udfordre sig selv med at gøre eller udsætte sig for det, man er bange for, mens man samtidig bruger sine indlærte teknikker til at berolige sig selv.  Ved gradvist at udfordre sig selv, vil man opdage, at man rent faktisk kan styre sin angst i nogle situationer, at man rent faktisk har indflydelse på angsten. Når man begynder at opleve sin egen indflydelse, slipper angsten sit tag.