Sexchikane på arbejdspladsen

Sexchikane på arbejdspladsen

Hvad er sexchikane på arbejdspladsen?

Sexchikane på arbejdspladsen er handlinger af seksuel art rettet mod en medarbejder, som er krænkende for denne.

 

Handlingerne kan være fysiske, som f.eks. kys, kram, tage en på kroppen, f.eks. mave, ryg, bryst og skridt. De kan også være psykiske, som f.eks. sjofle vittigheder, seksuel udspørgen og opfordringer af seksuel art.

 

Handlingerne kan komme fra kolleger og ledere, samarbejdspartnere eller klienter. Handlingerne kan være bevidste eller ubevidste. Forskningen har vist, at uanset om handlingerne har været bevidst eller ubevidst, kan de have alvorlige konsekvenser for den krænkede part, idet seksualitet i arbejdssituationen altid er uønsket. Få hjælp til håndtering af sexchikane. 

Hvad er symptomerne, når man har været udsat for sexchikane?

Sexchikane kan have alvorlige konsekvenser for den krænkede part. Forskningen viser, at sexchikane har negativ påvirkning af helbredet. Der er ofte tendenser til at bebrejde sig selv for ikke at have sagt tydeligt fra i situationen, og den krænkede kan have tendens til at græde og kan føle sig ude af stand til at udføre sit arbejde. Nogle føler ”at tæppet bliver revet væk under dem”.

 

Det er vigtigt for virksomheden at være opmærksom på, at reaktionerne kan være forsinket, fordi medarbejderen i første omgang forsøger at opretholde sin professionalitet, mens senere ikke længere kan opretholde den professionelle distance, men kan blive vred, ked af det og selvbebrejdende.

 

Det er også vigtigt, at være opmærksom på, at også mænd kan føle sig krænkede.

 

Reaktionerne kan spænde fra irritation, selvbebrejdelser og en følelse af ydmygelse og bevæge sig over i angst, depression og Posttraumatisk stress (PTSD)

Hjælp til at forebygge og håndtere sexchikane

Jeg tilbyder hjælp til at forebygge og håndtere sexchikane på arbejdspladsen. På baggrund af min forskning i seksuel chikane på arbejdspladsen, har jeg viden om, hvad der skal til for at forebygge sexchikane på arbejdspladsen og hvordan man kan håndtere de tilfælde af sexchikane, der måtte komme frem.

 

Det handler bl.a. om hjælp til:

  • At få opbygget en fælles kultur med grænser for, hvad man kan tillade sig på arbejdspladsen, og få informeret kulturen ud til alle
  • At få lavet politikker og retningslinjer for, hvor man kan gå hen, hvis man er udsat for sexchikane, og vejledninger om, hvordan man vil blive mødt og hjulpet i sådanne tilfælde.

Hjælp til at forebygge og håndtere sexchikane

Jeg tilbyder hjælp til arbejdspladsen på baggrund af den forskning, jeg har gennemført. Det handler bl.a. om hjælp til at opbygge en fælles kultur og at få udarbejdet retningslinjer for, hvordan og hos hvem man kan få hjælp, og hvori hjælpen består.

 

 Ja tak til rådgivning for at håndtere sexchikane